Naturparken mellem Farum og Slangerup er et resultat af Staunings store fredningsprojekt baseret på betænkningen ”Københavnsegnens grønne områder” fra 1936. Stauning og Johannes V. Jensen opmuntrede Thorvald Vognsen til at arbejde for oprettelsen af en Naturpark mellem Farum og Slangerup, som blev præsenteret i 1942. Først i 1990’erne indledte Frederiksborg Amt og Danmarks Naturfredningsforening den sidste serie af fredningssager, således at Staunings og Vognsens planer nu er endeligt realiserede.
Bastrup Sø og tårnruinen, som er Danmarks ældste verdslige stenbygning (ca. 1130)
Naturparken er et sammenhængende område af natur og kulturlandskab tæt på storbyens S-tog, hvor byboen stadig kan opleve det landskab, som var grundlaget for vort samfund – et område uden større forstyrrende anlæg, hvor man stadig kan opleve naturens stilhed, mangfoldighed og uberørthed. Det er nationalt geologisk interesseområde på grund af de markante dale og sletter fra istiden, og aksen langs Mølleådalen er udpeget til EU Natura 2000 habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Flere ældre landsbymiljøer med middelalderkirker, gamle huse og spor af fortidens struktur er bevaret, og skovene rummer mange oldtids-minder. Dertil kommer Bastrup-ruinen midt i det idylliske landskab.
Motionsløbet "Farum Sø Rundt" ved Gedevasebro
En del af stifternes vision var at give befolkningen en anskuelsesundervisning i vores geologi, natur og kultur. Dette formidlingsarbejde udføres fortsat af en række foreninger, herunder Foreningen Naturparkens Venner, som opstod på grundlag af hans videnskabelige arbejdsudvalg.
Inden Frederiksborg Amt opløstes, gennemførte man den sidste del af stiplanerne fra 1936 med Bastrup-stien. Det omfattende stinet gør Naturparken til et vigtigt rekreativt område for gående, cyklister, motionister og ryttere – og mere end 40 spejderhytter, feriekolonier og skovbørnehaver.
Der kan læses nærmere om Naturparkens oprettelse i denne artikel.